Camp-let teltvogn 

Forestil dig en sommermorgen. Solen står op, fuglene synger, og du trækker vejret dybt i den friske luft. Du åbner teltdugen og kigger ud på en dag uden begrænsninger. Ingen faste planer – kun friheden til at tage afsted, når lysten melder sig. Det er essensen af Camp-let.

Camp-let er en sammenklappelig teltvogn, der kombinerer friheden ved teltcamping med komforten fra en campingvogn. Den er kompakt, let at håndtere og hurtig at slå op – perfekt til små biler og elbiler.

Siden 1969 har Camp-let stået for dansk kvalitet og gennemtænkt design. Alt fra aksel til teltmateriale er udviklet med fokus på holdbarhed og feriekomfort. Den lave vægt og det lave brændstofforbrug gør den nem at manøvrere – også for én person. Perfekt til spontane eventyr, uanset om turen går til en hyggelig campingplads i skoven, ved stranden eller med udsigt til bjergene.

Er du i tvivl om, hvilken Camp-let model du skal vælge?
 

Se forskellene på Camp-let modeller

Komfort og nem opsætning – klar til brug på kun 15-20 minutter

En Camp-let er mere komfortabel end et traditionelt telt og samtidig mere fleksibel end en campingvogn. Den har rummelige sovekabiner, et opholdsrum med god loftshøjde og mulighed for ekstra tilbehør som anneks og køkken. Den smarte opstillingsmekanisme gør det nemt at slå teltet op, hvor både fortelt og sovekabine foldes ud i én bevægelse. På kun 15-20 minutter er du klar til at nyde naturen.
 

Se hvor let du stiller en Camp-let op

Tilbehør til Camp-let teltvogn

Du kan tilpasse din Camp-let, så den passer præcis til dine behov. Ønsker du flere sovepladser, et overdækket udendørskøkken eller et cykelstativ monteret på låget? Mulighederne er mange, og du kan designe din Camp-let, så den passer perfekt til din campingstil.
 

  1. 1

Hvorfor vælge en Camp-let?

En Camp-let kombinerer frihed, komfort og let håndtering – ideel til både små biler og elbiler.

Mere plads – stort opholdsrum med mulighed for anneks, køkken og solsejl
Mere komfort – mørke sovekabiner med koldskumsmadrasser hævet fra den kolde jord, god ventilation og fuld ståhøjde i opholdsrum
Let at håndtere – nem at manøvrere og kræver ikke trailerkørekort
Hurtig opsætning – klar til brug på kun 15-20 minutter
Dansk kvalitet siden 1969 – holdbare materialer og specialudviklet chassis

Se flere fordele ved Camp-let

Holdbare materialer: Åndbart teltstof, der ikke falmer

Camp-let er bygget til at holde i mange år, inspireret af Isabellas 65 års erfaring inden for fortelte. Front- og sidematerialet er fremstillet i gennemfarvet Isacryl, der ikke falmer i solen. Isacryl er åndbart og sikrer et optimalt indeklima i teltet. Samtidig er det gennemimprægneret, så teltdugen er let at rengøre, tørrer hurtigt, og regnvand ”preller” af overfladen.

Taget er lavet i belagt polyester, som beskytter mod vind, vejr og snavs. Det har en coated yderside og en tekstilunderside, så det kan vaskes udefra, mens stoffet absorberer og fordamper fugt indefra. Den kombination sikrer et behageligt indeklima, vejrbestandighed og praktisk håndtering.

Let at tage med – ideel til mindre biler og elbiler

Camp-let er udviklet til at være let at trække, også for mindre biler og elbiler. Den lave vægt og aerodynamiske form sikrer minimal vindmodstand, hvilket betyder, at den kun har en begrænset påvirkning på elbilens rækkevidde. Med en vægt på kun 270 kg (295 kg med bremser) er den nem at manøvrere, og den kræver ikke trailerkørekort.

Se, hvordan Camp-let påvirker elbilens rækkevidde

Find din nærmeste Camp-let forhandler

Vil du opleve en Camp-let i virkeligheden? Besøg en forhandler nær dig og få rådgivning om modeller og ekstraudstyr.

Find nærmeste Camp-let forhandler

keyboard_arrow_up