OBS! Ved bestilling af julegaver skal du være opmærksom på, hvornår din valgte forhandler holder julelukket i december. 

Stormsikring

5 GODE RÅD TIL NÅR STORMEN RAMMER

Et Isabella fortelt skades meget sjældent i storm, hvis det er spændt rigtigt op og alle pløkker slået i. Hvis du vil sikre dit telt bedst muligt til stormen, anbefaler vi, at du læser med her og får 5 konkrete råd til, hvad du skal gøre, inden stormen rammer.

HVORDAN STORMSIKRER JEG MIT FORTELT?

  1. Køb stormsikringssæt til begge hjørner og midten (ved Penta skal du købe 5 sæt). Et stormsikringssæt består af en 40 cm lang metal pløk og kraftigt stormbånd.
  2. Montér stormsikringssættet inde i teltet i hjørnerne og i midten. Det kræver blot 5 enkelte trin:
    1. Fastgør det lille stormbånd rundet om begge overliggere.
    2. Montér det lange stormbånd i krogen på det lille.
    3. Montér den anden ende af det lange stormbånd i øjet på pløkken.
    4. Slå den 40 cm lange metalpløk i jorden.
    5. Stram aldrig stormbåndet helt. Lad det i stedet sidde lidt løst, så det ikke trækker teltet sammen. På den måde kommer stormsikringssættet kun i brug, hvis forteltet er ved at ”lette”.
  1. Spænd IKKE forteltet op i stormopspændingskanter uden stormopspændingsbeslaget Isalink
    Det ødelægger teltets facon og trækker vinduer og syninger skæve. Lad i stedet snorene i Isalink-gummistropperne hænge løst ned. Gummistropperne strammes ud, når vinden blæser ind på teltdugen.
  2. For at give dit fortelt ekstra stabilitet, kan du også montere ekstra overliggere, som monteres let med Isabellas patenterede skruefri vognbeslag FixOn. Se her hvordan du placerer overliggeren korrekt.
  3. Brug ekstra lange 30 cm pløkker, som giver dit fortelt ekstra stabilitet.

STORMSKADE PÅ FORTELT

BLEV DIT TELT SKADET I STORMEN?

Vores servicecenter og forhandlere står klar til at hjælpe dig. Du kan til enhver tid indlevere dit telt hos din lokale forhandler eller direkte på Isabellahøj 3 i Vejle. Hos vores forhandlere kan du også få hjælp med alt fra ødelagte stænger til ny bardunsnor

keyboard_arrow_up