Familietur med Camp-let og elbil gennem Europa

Forestil dig friheden ved at tage på eventyr, hvor destinationen kun er halvdelen af oplevelsen. For den danske familie, Schack, blev denne frihed virkelighed med deres elbil, en Skoda Enyaq, og en Camp-let på krogen. Det blev en rejse med fleksibilitet, komfort og oplevelser gennem Europas smukke landskaber. Camp-let’en gav dem frihed til at udforske i deres eget tempo, uden faste planer og uden at være bundet af hotelreservationer.

Første stop: Østrig

Med batteriet fuldt opladet satte René og Anne-Mette kurs fra Danmark mod Østrig sammen med deres børn, Andrea på 7 og Willads på 6. Målet var Golling an der Salzach. For at få mest muligt ud af turen planlagde familien ladestop for hver 300 km. Det passede overraskende godt til deres behov.

“Ladestoppene blev til små pauser, hvor vi kunne strække benene og få lidt frisk luft,” fortæller René. Med to mindre børn var det en gave at kunne tage sig god tid undervejs. Skoda Enyaq gjorde det nemt at holde overblikket over rækkevidden.

Camp-let’en var let at håndtere ved ladestationerne. Ofte behøvede de ikke engang at frakoble den, hvilket gjorde rejsen praktisk og afslappet. Samtidig lå Camp-let’en stabilt på vejen under hele turen.

Videre til Kroatien

Efter tre dage i Østrigs bjerge gik turen sydpå til Kroatien for en uges ophold. “Vi elskede, at vi kunne pakke sammen og tage videre, når vi havde lyst,” fortæller Anne-Mette. Friheden til at flytte sig fra sted til sted var uundværlig og gav familien mulighed for at opleve nye omgivelser, når lysten meldte sig.

Hjemrejsen og fremtidsplaner med Camp-let’en

Hjemturen var et maraton på 1.700 km, taget i ét stræk over 25 timer. Selvom det var en lang rejse, var det samlede strømforbrug på blot 1.800 kr. – imponerende for en elbil med en Camp-let på krogen. Børnene nød de små legepauser undervejs.

For familien Schack, er planerne for næste eventyr allerede i gang. Sommeren 2025 står på endnu en tur med Camp-let’en, hvor destinationen endnu er ukendt. Men én ting er sikker: Camp-let’en skal med. “Det er en af de bedste ferieoplevelser, vi har haft som familie. Vi klar til endnu et eventyr,” konkluderer René.

keyboard_arrow_up